Opskrifter, Udeliv

Græskar boller

Opskrifter, Udeliv

Græskar boller

Græskar boller – opskrift på hyggelige Halloweenboller

De fineste boller formet som søde små græskar. De er så dekorative og hyggelige at servere for sine halloweengæster. Server dem på morgenbordet eller brug dem som kuvert brød til en omgang græskarsuppe eller lav dem som bordkort. De er så søde og hyggelige.

Græskar bollerne her smager også fantastiske. De er med hokkaidogræskar som koges og blendes til at lækker puré som kommer i dejen. Så får de lidt den gule smukke græskar farve. Du kan også toppe græskarbollerne med kerner på toppen. Her har jeg sat en et lille kanel stykke i bollen efter den er bagt så det ligner et lille græskar.

Opskrift:

  • 200g. Hokkaido græskar
  • 20g gær
  • 1 dl. mælk
  • 50g sukker
  • 2 æg
  • 50g fuldkornshvedemel
  • 500g hvedemel
  • 60g smør
  • lidt salt
  • Derudover æg til pensling, kanel stang til stilk. og madsnor

Sådan gør du:
Først skær hokkaidogræskar i mindre stykker og kom dem i en gryde med lidt vand i. Kog dem i ca. 10 min. Hæld vandet fra og blend dem til en puré og lad det køle af.

Rør gæren ud i mælken og tilsæt alle ingredienser inkl. den afkølet græskar puré. Rør det hele godt sammen og lad dejen hæve ca. 1 1/2 time på køkkenbordet med et klæde over.

Del og form dejen til ca 14 boller.

Bind forsigtigt madsnoren rundt om bollerne. Lige som når du binder bånd på en pakke og der dannes et mønster på 6 eller 8 “lagkagestykker” Lad båndet være løst, for bollerne vil hæve og vi skal helst undgå båndet kommer for langt ind i dejen. Slut af med en knude.

(Tip: du kan også lade bollerne hæve ca 15 min inden du binder snoren omkring dem. Bind derefter forsigtigt båndet omkring bollerne)

Lad bollerne med snoren på hæve ca. 30 min på bagepladen.

Pensel græskarbollerne med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 15 min.

Lad dem føle af på en rist og klip derefter snoren og fjern forsigtigt snoren inden de serveres.

Til pynt:
De fine græskar boller er så fine og dekorative og kan bruges til andet end at spise med det samme. Her har jeg dækket et smukt efterårsbord, hvor græskarbollerne bliver en del af pynten. Jeg bruger dem som kuvertbrød men samtidig også til bordkort. Jeg har bundet navneskilt på, med et stykke jute snor omkring kanel stykket som bruges som stilk i græskar bollen. En rigtig sød ide du måske kan bruge til dit efterårsbord. Se her hvordan de er brugt på mit efterårsbord: Dæk et smukt efterårsbord med græskar

+ +