Indretningsarkitekt
Læs om forskellen mellem boligstylist, indretningskonsulent & indretningsarkitekt
Indretningsarkitekt
Indretningsarkitekt er for mange den ene betegnelse mange kender til – at det er det, man skal være for at arbejde med indretning. Så for at gøre det helt klart hvad er en indretningsarkitekt og hvilken arbejdsopgaver påtager en indretningsarkitekt sig. Det er det vi skal snakke om her. For der er så meget mere derude end at være indretningsarkitekt. Det gælder om at du ved hvad du vil arbejde med når du er færdiguddannet. Hvilke kunder ønsker du at arbejde for?
Er du mere kreativ og har behov for at flytte rundt på møbler når du er ude ved kunden, rådgive om materialer, farver og boligstyling så kan det være Boligstylist og indretningskonsulent uddannelsen er mere for dig. Igen er det så vigtigt at tænke over hvor du ser dig selv som færdiguddannet. Hvilke kreative arbejdsområder søger du?
Jeg har haft mange elever i telefonen som har startet på en indretningsarkitekt uddannelse uden at fuldføre uddannelsen og det er selvfølgelig rigtigt ærgerligt. Så lad mig slå det fast: Der er andre spændende kreative indretningsuddannelser som ikke er så krævende som en arkitekt uddannelse.
En boligstylist arbejder med at skabe stemningsfulde, æstetiske og funktionelle rum, der afspejler kundens behov og ønsker. Boligstylisten er ofte involveret i opgaver som rumindretning, farvevalg, materialer, møbler og tilbehør.
At være indretningsarkitekt er en dynamisk og kreativ karriere, der giver mulighed for at forme rum og skabe unikke oplevelser gennem design. Det er et arbejde, der kræver både kunstnerisk flair og også en del tekniske færdigheder som tekniske tegneprogrammer. Mange indretningsarkitekter bruger designprogrammer som AutoCAD, SketchUp eller Revit til at skabe detaljerede plantegninger og 3D-visualiseringer, der kan give kunden en idé om, hvordan det færdige hus vil se ud. Dette kræver teknisk viden og sans for detaljer. Derfor er det en fordel at være komfortabel med teknologi og villig til at lære nye programmer.
Her gælder det også om at du har interessen for at sidde på kontor og udregne tilbygninger og ombygning af nye huse. En indretningsarkitekt står ofte for at koordinere med håndværkere, leverandører og andre aktører, som alle skal spille en rolle for at sikre, at projektet bliver gennemført til tiden og inden for budgettet. Evnen til at kunne strukturere og prioritere opgaver er derfor en vigtig del af hverdagen.
Hør fra vores kursister
Som indretningsarkitekt har man forskellige jobmuligheder, alt efter ens interesse og erfaring. Mange arbejder som freelancere, hvor de selv opbygger en kundebase og arbejder på projektbasis. Andre indretningsarkitekter finder job i arkitektfirmaer, hvor de indgår i større teams, der løser forskellige opgaver inden for rumdesign. Derudover ansætter nogle større virksomheder interne indretningsarkitekter, der arbejder med virksomhedens egne kontorer og lokaler for at sikre en sammenhængende visuel identitet.
For dem, der har passionen og kompetencerne, er indretningsarkitekt en givende karriere, hvor man kan være med til at forme de omgivelser, vi lever og arbejder i.
Hvor Boligstylistens arbejdsopgaver kræver en god balance mellem kreativitet, praktisk sans og forståelse for kundens ønsker og behov. En boligstylist har en række spændende jobmuligheder inden for både boligindretning, ejendomssalg, og styling til foto og reklame. Det er en fleksibel karrierevej med masser af muligheder for både specialisering og selvstændig virksomhed.
Styling til events og begivenheder, Boligmagasiner og mediehuse, Personlig boligstylist eller indretningsrådgiver, Boligstylist til Airbnb og ferieboliger, Butiksstylist, Freelance boligstylist, Interiør- og designbureauer, Ejendomsmægler-samarbejde.