Jul, Opskrifter

Juleparty – Opskriften på den perfekte julefest

Jul, Opskrifter

Juleparty – Opskriften på den perfekte julefest

Juleparty – Opskriften på den perfekte julefest

Julen er lige om lidt og snart byder du venner og familie ind i dit julehjem. Det kan være julefrokost eller bare en hyggelig aften med de nærmeste eller måske er du en af dem der inventere naboer, venner og familie til det helt store juleparty. Jeg ville ønske jeg var den sidste – for mig gjorde det ikke noget, at jeg var lidt mere amerikansk og bare lavede den helt store julefest som i Alene hjemme filmen, Fars fede juleferie. Det må stå på min liste over ting jeg skal – gå amok med et overpyntet julehjem ude og inde og masser af lækkert julemad og juledrinks.

Jeg elsker at have gæster og lave mad og dække et smukt og festlig julebord. Så i dette blog indlæg går vi lidt amok med juleanretninger og juledrinks 🙂

Juletapas
Hvem elsker ikke tapas? Jeg elsker at servere tapas for mine gæster og med tapas anretningen kan den gøres lidt mere julet. Med tapas kan man sidde læne og nippe til maden og på samme tid kan man vælge lige det man har lyst til og derved sammensætte sin egen menu.

Her har jeg anrettet min tapas som et juletræ og en julekrans. Med tapas bestemmer man jo helt selv hvad man vil servere. jeg har brugt forskellige udskæringer af kød som chorizo, skinke og salami. Derudover har jeg brugt forskellige ost, nødder, kiks. vindruer, oliven. Jeg har formet julekransen med rosmarin grene og lavet en Salamirose eller en kødblomst som det også hedder (det lyder måske ikke så indbydende:) ) Men en fin måde at pynte julekransen med et par kødblomster.

Sådan laver du en Salamirose
Det behøver ikke lige at være salami du bruger bare det har en rund udskæring så du kan sætte dem sammen så de danner en blomst. Jeg har brugt et champagneglas, du kan også bruge et mindre glas hvis du har det. Et alm. drikkeglas bliver typisk for stort, så skal du bruge mange skiver før blomsten vil lukke. De skiver, du først lægger i glasset, er dem, som er øverst i rosen. Du bliver ved med at sætte kødskiver rundt i glaskanten på dit glas så det til sidst er lukket. Derefter kan du vende glasset på hovedet og få din salamirose ud.

Hvad passer godt til tapas:
Når jeg servere tapas plejer jeg at lave en grøn salat til med spinat, rucola, feta, soltørrede tomater i små tern, ristet pinjekerner, salt og peber. Helt enkelt men lækkert med lidt grønt til. Derudover har jeg forskellige dip som grøn og rød pesto. Jeg plejer også at lave noget forskelligt brød – baguettes og foccacia brød. Stegte asparges med parmesan og dadler i bacon.

Bagt brie med brød
Bag brie med boller udenom er altså også lækkert tilbehør til din juletapas. Den er endeligt også meget nemt og så lækkert med varm flydende ost du kan nappe med et stykke brød til. Du kan selvfølgelig bruge den ost du er mest til.

Ingredienser:

  • Brie
  • Hakket hvidløg, frisk basilikum, nødder, hakket soltørrede tomater, salt
  • Pizza dej, eller anden bolle dej

Fremgangsmåde:

Rids forsigtigt ned i ostens overflade og kom de hakkede fyld på. Rul boller og sæt dem omkring osten. Du kan sagtens komme flere boller på en krans mere end jeg har gjort her. Jeg havde en pizza dej i køleskabet fra dagen før så det brugte jeg til boller. Men du kan bruge lige det du har lyst til. Bag brien i ovnen ved 200 C° i ca. 10 -15 min. Pas på når du tager den ud for den er flydende indeni så når dine gæster tager hul på brien flyder den dejlige varme ost ud så sørg for at osten ikke forsvinder ud på bordet. Jeg ruller nogen gange et stykke bagepair rund om og under, så osten bliver.

Agurk juletræ
En lidt sjov og sød juleide er de små agurk juletræer som også vil være rigtigt søde sammen med juletapas. Her har jeg brugt en skræller og lavet agurk strimler som er sat på træ spyd. En oste stjerne som og som bund til have cherrytomat. Simpel men rigtigt sød ide som dine gæster vil elske.

Juletræ i pizzadej m. spinat og ost
Et spiselig juletræ høre med til julefesten – her har jeg brugt en færdig købt pizza dej men en butterdej kan også bruges. Du kan komme lige det fyld i du har lyst til, det er nemt og hurtigt og så er jeg sikker på dine gæster vil elske det. Jeg har brugt 2 ps. pizzadej da dejen er rund så der går noget til spilde, men det dej der gik til spilde brugte jeg til oste snegle, stjernen til juletræet og en fod til juletræet. Jeg har brugt spinat fra fryseren så husk at få så meget vand ud så din ostefylde ikke bliver for våd.

Ingredienser:

  • Pizzadej
  • Philadelphia ost
  • hvidløg
  • spinat
  • revet mozzarella
  • sat, peber

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienser sammen i en skål og lad det trække lidt. Skær 2 trekanter ud af pizza dejen og læg på en bradepande. Kom fyld på den ene halvdel og læg låg på med den anden pizza trekant. Skær grene ud på juletræet så du kan dreje grenene en omgang eller to alt efter hvor stor dit juletræ er. Bag juletræet ved 200 C° i ca. 20 min.

Sådan laver du sukkerkant på glas
Hvis du skal lave festlige drinks og cocktails til dit juleparty så kan du lave en sukkerkant på dit glas. Det ser så festlig ud og det er kun fantasien der sætter grænser for hvilken pynt du kan sætte på dit glas. Jeg har her brugt rørsukker – det synes jeg det har et klassisk look. Du kan også komme julekrymmel, kokos mm. Jeg har dyppet mine glas i sirup og derefter i rørsukker. Hvis du har en rigtigt god julesirup eller lav din egen lækre sirup fx. med appelsinsaft så har du en rigtigt lækker smag til din drinks også.

Ingredienser:

  • Sukker, rørsukker eller krymmel
  • Sirup eller æggehvide
  • Pastafarve hvis du vil have lidt farve på.
  • Glas

Isterninger m. tranebær
Skab julestemning i vinkøleren med isterninger med tranebær og granstykker. Det ser så dekorativ ud og pynter så flot. Du kan også bruge granatæblekerner sammen med gran. Server kolde drinks med en flot vinkøler hvor din gæster selv kan tage af.

Dæk op til julefest
Dæk et smukt julebord til dine julegæster med flotte juleservietter – jeg elsker det mest simple og naturlige. Her har jeg brugt tranebær som jeg har prikket igennem et stykke ståltråd og sat en kvist i. Enkelt og så julet.

Håber du er klar til at holde den skønneste juleparty for venner og familie.

Du ønskes en glædelig Jul

+ +