DIY, Jul
DIY, Jul
Smuk stor stofsløjfe – DIY projekt
Smuk stor stofsløjfe – DIY projekt
Overdådige, oversize jule stofsløjfer er et stort julehit i denne sæson og med rette grund. De er nemme at lave selv og så kan de laves så de passer netop til den stil du har i dit hjem og hvem elsker ikke hjemmelavet julepynt!
De flotte julestofsløjfer er virkelig skønne at pynte med. Hæng stofsløjfen op på en knage i entren eller i køkkenet, et dørhåndtag, i vinduet, på juletræet mm. Sløjferne vil gøre indtryk på dine julegæster da de smukke julesløjfer er flotte og dekorative som de er og faktisk behøver de ikke selskab af andet julepynt.
Det er et oplagt jule DIY-projekt i november og december måned og det er et hyggeligt kreativ projekt som ikke kræver ret meget. Stofsløjferne er nemme og hurtige at lave og du kan pynte dem, med forskellige bånd og perler eller du kan lavet dem i flere stof mønstre. Så der er masser af muligheder med de vulgære stofsløjfer. Du kan også varier udseende på sløjferne ved at lave dem i forskellige størrelser eller gør sløjfe båndet længere.
Jeg har her valgt at lave min store stofsløjfe i rustik hør stof og lavet den i en lidt større størrelse så den kan hænge på knage eller på dørhåndtaget i spisestuen.
Det skal du bruge så du kan sy en julesløjfe:
- Stof efter eget valg
- Pladevat
- Ståltråd
- Bånd eller snor til ophæng
- Saks, målebånd og symaskine
Sådan gør du:
Klip tre stykker stof. Sløjfe, bånd og midte.
- Sløjfe måler 48x38cm
- Bånd måler 71×41 cm. Jeg har klippet 13 cm skråt af, for at skabe spidserne, men du vælger selvfølgelig selv, hvor spidst dine skal være. Du kan også gøre dem lige eller med to takker.
- Midte måler 31×11 cm
Sy sløjfen sammen ret mod ret hele vejen rundt, men lav en lille åbning på ca 5-8 cm midt på så du kan vende rangen ud af.
Klip padevat i lidt mindre størrelse end båndet og væv et stykke ståltråd i toppen af padevatten. Kom padevatten med ståltråd ind i båndet og syg den lille åbning til sidst i hånden. Ståltråddet er med til at sløjfen ikke kommer til at hænge for meget med “hovedet”
Sy til sidst midte sammen ret mod ret – vend til ret og sørg for at få presset alle hjørnerne helt ud evt. med en blyant. Sy enderne sammen så det danner en ring (ligner en lidt stor servietring)
Kom sløjfe og bånd ind i midte (stofringen) så det danner en smuk sløjfe. Kom et lille bånd eller snor bag på midte ringen så du kan hænge din sløjfe op.