fbpx Skip to main content

Når vi skal indrette vores stue så er tvét noget af det første mange af os tænker på. Hvor skal det stå, hvor kan det hænge. Den der sorte tv skærm som bare ikke er særlig flot og dekorativ at have hængende i sin flotte stue. Men vi kan jo ikke undvære den så derfor er det en rigtigt god ide at tænke tv pladsen med ind i sit indretningsprojekt. Der er mange måder at indrette med sit tv – indbygget tv i væg, skjult tv møbel eller man kan vælge at pynte væggen bagved eller omkring hvor fjernsynet skal hænge. Der er mange måder men her i dette blogindlæg vil jeg komme med tv væg inspiration. Fortælle hvordan og hvorfor vi valgte at lave en tv væg fra bunden af og lade tvét og væggen blive en del af den øvrige indretning.

tv væg

Vores Tv Væg

Da vi skulle i gang med projekt tv væg var det vigtigt for mig ikke bare ”klister” et stort tv på væggen. Det bliver hurtig fladt og kedeligt at kigge på og når vi nu havde en hel væg at bruge af, gav det mening for os at bruge hele væggen og gøre tv’et mere interageret i den øvrige indretning. Med en indbygget tv væg havde jeg mulighed for at style omkring fjernsynet og det er jo noget der passer fruen her. 🙂

Derfor gik vi i gang med at tegne skitser af vores ideer og finde masser af inspiration på Pinterest og Instagram. Vi havde en tømre med ind over som kunne guide os, om vores ideer kunne holde og kunne komme med fif og ideer til andre måder at gøre det på. Det kan helt klart anbefaledes af have en tømre med ind over især når noget skal bygges op fra bunden af.

   

Sådan gør du:

  1. Samle Ikea skabe. Vi har brugt 5 ens IKEA METOD 60x60x40 cm skabe hvor de to yderst skabe er skåret ind i dybden.
  2. Lav bunden som ikea skabe skal stå på – beklæd med MDF plade som er nem at male på.
  3. Skær bordpladen til så den passer ovenpå de 5 ikea skabe.
  4. Byg rammen op omkring tv-væggen og rammen hvor tvét skal hænge indeni. Husk mål hvor stort fjernsyn du har og tag højde for at du er sikker på at du i nærmest fremtid ikke skal have et større fjernsyn for så er det svært at lave om.
  5. ”Byg dine hylder” på rammen. Her bestemmer du selv hvor højde dine rum skal være i tv-væggen. Som hylde har vi valgt i siderne at bruge samme bordplade som er i bunden. Top hylden er MDF plade som resten.
  6. Mal hele tv-væggen i din ønskede farve.
  7. Slut af med at sætte lister i top og bund

Det skal du bruge:

5 stk. Ikea skabe

2 stk. MDF plader

Fodliste

Bordplade

Søm, vaterpas

Loft liste

Tv ophæng

Når du skal hænge dit Tv op på væggen er det vigtigt at det sidder godt fast især hvis du har gips væg. Et tv vejer en del så et stærk og stabil tv ophæng er nødvendigt. Vi har brugt Samsung tv vægophæng som består af en wire som sættes omkring et rundt ophæng. Det fungere meget godt men ophænget skal sidde godt fast på væggen.

Her har vi sat en lægt op på væggen som har fået fat i 2 lægter inde bagved gipspladen så det har rigtigt godt fat. På selve lægten bag fjernsynet fastsættes tv-ophænget og dit Tv bliver hvor det skal. Herudover kommer det til at “svæve” 5 cm ud fra væggen det skaber lidt dybde og passer godt ind i dybden på hylderne.

Hvor højt skal et tv hænge?

Det er meget vigtigt at du prøver dig frem – sæt og læg dig i sofaen og mærk efter, kigger du for meget op eller ned. Det er vigtigt at du prøver dig frem. Hvis du ligger meget ned i sofaen eller sidder forskellige steder i sofaen så afprøv de forskellige siddestillinger du har. Som fingerregel skal du gå ud fra, at dit fjernsyn skal hænge i midten af dit synsfelt, når du sidder i sofaen. Dvs. at du finder din øjenhøjde og midten af fjernsynet skal så hænge i din øjenhøjde. Vær opmærksom på, at det er at foretrække, at du kigger lidt ned ad, end du kigger op, for at undgå en dårlig siddestilling og nakke smerter.

Et godt tip er også hvis du har svært ved at forstille dig hvor stort et tv du skal have eller hvor det skal hænge på væggen så klip et styk pap ud i den størrelse du tænker dit Tv skal have og hæng det op på væggen med et stykke malertape. Så vil du nemmere kunne danne dig et indtryk af hvor dit tv skal hænge og hvilken størrelse dit tv skal have.

Leave a Reply